Når ens liv driller og følelserne er i udbrud så er “overskud” ofte det som man har mindst af. Man har bare lyst til at der er en god ven som kan tage dig i hånden og sige: ring lige til den her fantastiske Coach. Han/Hun kan helt sikkert hjælpe dig.
De fleste profesionelle behandlere tilbyder at du kan kontakte dem til en uforpligtende snak hvor du får en god opfattelse af om I har en kemi som passer. Det synes jeg bestemt du skal benytte dig af. Jeg synes også at det er vigtigt at du vælger en behandler som ikke er overbookede, for så kan du risikerer at skulle vente mange uger før din næste samtale. Det er oftest kun i starten at det er brug for hyppig kontakt, indtil du ligesom har fået nogle redskaber at arbejde med, samt du stille og roligt sammen med din Coach har fået lagt en gameplan.
Jeg har prøvet at hjælpe dig med en lille check-liste så du forhåbentlig kan finde en god Coach som du både har tillid til samt føler dig tryg ved.
1. Gode coaches er positive
En god coach forstår vigtigheden af at opmuntre. Når du står over for en vanskelig situation, skal en god coach få dig tilbage på sporet med støtte og positiv energi. Der er dog en hårfin grænse mellem opmuntring og pres. En coach må ikke blive for ivrig, da det kan det have den modsatte effekt. Det kan netop resultere i, at du føler, du bliver skubbet længere væk, end du har kapacitet til. En god coach skal derfor være i stand til at aflæse dine signaler og være forsigtig med at presse dig for meget, men samtidigt skal du altid føle at du går fra din sektion og er blevet lidt stærkere og lidt tættere på dit mål. Jeg plejer at sige til mine klienter, at så længe vi rykker os så er det godt, også selvom det nogle gange er med baby steps.
2. Gode coaches stiller gode spørgsmål
En god coach hjælper dig med at finde svar på de spørgsmål, du har. I sidste ende er målet, at du finder løsningen på din udfordring. Det kan coachen opnå ved at stille uddybende gode spørgsmål og vise interesse og empati. En god coach drives netop af nysgerrighed frem for fordømmende adfærd. Oftest skal Coachen helt der ind med sine spørgsmål hvor du ofte ikke selv kommer, eller tillader andre af dine familie medlemmer eller bekendte at komme. Men en god Coach vil altid spørge dig om lov, om det er ok hvis han/hun stiller dig et meget personligt eller et vanskeligt spørgsmål. Og husk du kan naturligvis altid svare at det er du pt ikke parat til hvis det er tilfældet.
3. Gode coaches ser situationer fra flere vinkler
En god coach kan hjælpe dig med at se på situationer fra mere end ét perspektiv. Dette er særligt vigtigt ved forståelse af adfær, problemløsning, brainstorming, og beslutningstagning. For at tage en velargumenteret beslutning er det vigtigt at se flere sider af samme sag, og det er derfor altid godt at tale med en person som ikke kender dig, samt er helt neutral i forhold til problemstillingen.
4. Gode coaches bevar overblikket og kan prioritere
En god coach kan hjælpe dig med at identificere, hvilke delmål der skal prioriteres. Man kommer ikke i mål ved at fokusere på alt. Det er alt for uoverskueligt. Det er derfor vigtigt at afgøre, hvilke opgaver der skal handles på først for at du kommer videre i processen.
5. Gode coaches ser flere muligheder
En god coach kan også hjælpe dig med at se muligheder og er ikke dømmende i dine valg. Ofte er det muligheder som du måske ikke selv kunne se tidligere da dit focus var alt for snæversynede og måske endda fordømmende. En god coach har en stærk vision for fremtiden og hjælper dig med at realisere dit mål ved at identificere mulighederne, som de kommer, samt holder dig fast i dit mål som I sammen aftaler.
6. Gode coaches er ledende – aldrig autoritære
En god coach mister aldrig fokus på rollen som lærer. De deler deres ekspertise og erfaring, så du bedre kan opfylde dine personlige mål. Coaches kommer uundgåeligt til at guide med en vis autoritet, men de skal passe på ikke at være for autoritære. De skal dele og forklare deres ideer, ikke diktere og insistere på dem. I sidste ende skal relationen mellem dig og din coach være afbalanceret, og det må aldrig handle om hvad din Coach synes sr rigtigt eller forkert. Men hvad der synes rigtigt for dig.
Seneste kommentarer