Skilsmisse
Det er vigtigt at du passer godt på dig når du skal skilles.
Det er for de fleste en meget smerteligt proces at blive skilt, og man kan blive presset ud i sit yderste følelsesregister. Det er vores fundament som går i stykker, og det kræver mange kræfter at komme igennem en skilsmisse.
Samtidigt med at du er ulykkelig og bange for fremtiden, så skal du også finde overskuddet til at håndterer mange praktiske opgaver ligesom økonomi, hvordan fortæller vi børnene at vi skal skilles???, du skal måske selv ud at finde en ny bolig, bodeling samt er man forpligtede til at fortælle familie og venner med det samme??? osv.
Jeg plejer at opdele Skilsmisse processen i to faser.
Fase 1: DEN BAGUDRETTE SMERTE. De fleste oplever et stort behov for at forstå hvorfor de bliver skilt og få bearbejdet følelsesmæssigt hvorfor de ikke lykkes som par/familie. Mange oplever også sorgen over at være den som er blevet gået fra, eller skylden over at være den som går fra sin partner og dermed har opløst drømmen om at være en familie.
Fase 2: DE FREMADRETTEDE LØSNINGER. Her er der tale om de mere praktiske ting som handler om samværsordninger, bolig, økonomi, men også hvordan finder du en ny partner eller udfordringer med at få etableret en ny sammenbragt familie.
Som definition er en krise når vi mister fodfæstet og det sker for de fleste når de bliver skilt. Drømme bliver sprunget i stykker, trygheden bliver ødelagt og vores selvværd rykker i den forkerte retning. En krise kan virke uoverskueligt at komme igennem. Det er vigtigt at du tager ansvar, men samtidigt også accepterer at du har brug for hjælp til at komme igennem denne svære tid.
For mange er en skilsmisse en livskrise og det er meget angstprovokerende og følelserne river i dig, og det kan nærmest være umuligt at overskue din hverdag samt få styr på dit tankemylder.
Husk at sammen er vi stærkere, du er ikke alene og jeg er med dig hele vejen.