Utroskab
HVAD ER UTROSKAB OG HVOR GÅR GRÆNSEN?
Det er meget individuelt hvordan vi definerer hvad utroskab egenlig er, og hvornår der er tale om utroskab. Mange mener, at man ikke nødvendigvis kun er utro, hvis man har sex eller fysisk kontakt med en anden end sin partner, da utroskab i ligeså høj grad handler om noget mentalt. Nogle synes eksempelvis at det er helt okay at flirte, mens andre ser en flirt som følelsesmæssig utroskab.
Længerevarende affærer
– Hvor man ser den samme person igen og igen, og hvor der er tale om en relation, der kører sideløbende med det egentligt parforhold, man befinder sig i. Der kan både være tale om en relation, hvor man både er følelsesmæssigt og fysisk utro eller en affære, hvor man kun er det ene eller det andet.
Emotionel utroskab
Nogle mennesker indleder et emotionelt og/eller hemmeligt forhold til et andet menneske uden for parforholdet, som ikke er af seksuel karakter – endnu i hvert tilfælde. Selvom der ikke har været sex indblandet, kan et sådant forhold føles meget truende for den partner, som er ladt i stikken, og den tillid som er så vigtigt i et hvert forhold, kan lide stor skade.
Den digitale
De fleste forbinder det at skrive frække beskeder med andre og/eller have hede, lange, seksuelt betonede korrespondancer, som utroskab – også selvom du hverken kysser eller har sex med en anden end din partner.
Den pornografiske
Mange, især mænd, ser porno og pornokiggeri som en helt harmløs og privat sag, der ikke giver anledning til dårlig samvittighed overfor partneren. Omvendt mener andre, at porno reelt er en videreudvikling af den psykiske utroskab – denne gang med visuelle billeder til. Det kan i mange tilfælde give anledning til sårede følelser, hvis de tager deres partner i at se og tænde på porno, og det skal helt afgjort tages seriøst.
Utroskab, hvor man er utro u-planlagt
– Og på ingen måde hverken planlagt eller så meget som tænkt på forinden. Dette sker ofte under påvirkning af store mængder alkohol eller blot en pludselig vildskab. Man er altså utro, selvom man i sin vildeste fantasi aldrig havde forestillet sig, at man ville være det.
Utroskab, hvor man planlægger
– Datosætter, glæder sig til og i det hele taget har adskillige muligheder for at stoppe sig selv i at begå utroskab og tillidsbrud. Det kan være, man længe har haft et godt øje til ens kollega, og at man ved, at man gerne vil være sammen med vedkommende, og at det er gengældt. Man planlægger måske et enkelt møde, og så lukker man ned for det igen. Måske planlægger man flere. Men det ender ikke i en affære, for det er man ikke interesseret i.
Hvorfor er man utro?
Der kan være rigtig mange grunde til utroskab.
Og som jeg tidligere har nævnt, så er det vigtigt at finde ud af, hvorfor man er utro, hvis man ønsker at forebygge, at det ikke sker igen.
For nogen kan det handle om at finde en bekræftelse. Måske føler man at ens partner ikke ser eller høre dig længere.
Det kan være et årevis langt svigt i sit ægteskab med dårlig kommunikation.
Eller måske en følelse af forelskelse, som man ikke finder hos sin faste partner.
For andre handler det måske udelukkende om, at de har drukket sig fulde, og ikke har været i stand til at sige stop i tide.
Det kan også være at man føler at ens partner svigter, og ikke tager dit parti overfor andre familiemedlemmer.
Men manglende kommunikation om jeres udfordringer i forholdet, er ofte gældende for de fleste par.
Genopbygning af forholdet efter utroskab
Genopbygning af et forhold efter utroskab kan være kompliceret men absolut ikke umuligt. Mange kommer til parterapi efter at der har været en affære, og søger om hjælp til at komme videre og finde håb for forholdet, på trods af svære følelser, sår og håbløshed.
Den sårede partner føler ofte et stort svigt og kæmper med mange svære tanker og følelser som det kan være svært at håndtere alene. Den partner som har svigtet i forholdet, kæmper ligeledes med svære følelser af skyld og skam, omkring den smerte som er blevet forvoldt, og med frygt for hvad fremtiden vil bringe.
Hvordan kan jeg hjælpe jer?
Tilgivelse
Det kan være rigtig vanskeligt at tilgive utroskab. Ofte tilgives utroskab, fordi kærligheden til partneren er større end oplevelsen af svigt, eller fordi hensynet til familien vejer højst. Uanset grunden vil det være vigtigt at genoprette tilliden, så I kan se fremad.
Forståelse
Utroskab er mange gange et nødråb om, at ikke alt er, som det skal være. Der kan være umødte behov, der i alt for lang tid er blevet tilsidesat eller undertrykt.
Det kan for eksempel være behovet for at blive set, at opleve fortrolighed, at føle sig i live, blive anerkendt, at føle sig attraktiv eller at finde plads til sig selv i parforholdet.
Et behov som den utro ikke har kunnet finde andre muligheder for at få opfyldt end at søge det andetsteds. I parforhold, hvor der har været utroskab, ser vi ofte to personer, der begge bærer på sorg, fortvivlelse og afmagt.
Brud
Erfaringen viser, at uanset hvor svært det er, og hvor kaotisk det kan være for en familie, der står midt i en krise, så er der for langt de fleste par, som er villige til at åbne op om problemerne, et håb – enten for at komme videre sammen eller for at etablere et godt samarbejde om børnene og komme videre hver for sig.
Men I nogle tilfælde nytter det ikke at kæmpe for at bevare parforholdet. Måske er svigtet så stort, at det ikke kan tilgives, eller måske er utroskab blot dødsstødet til et allerede døende forhold. Eller været dråben der fik bægeret ret til at flyde over. I det tilfælde kan jeg hjælpe jer med at komme godt videre hver for sig, men sammen om at skabe et godt forældresamarbejde, hvis I har fælles børn.